Spillebord

Spillebord af palisander med plade til skak, indlagt med perlemor og skildpadde, 1850’erne. Derpå et sæt skakbrikker af sølv og forgyldt sølv.

Kong Frederik var en passioneret kort- og skakspiller. Foruden skak spillede kongen whist, l’hombre, rambus og dobbel, gerne sammen med grevinde Danner.