​Lille rundt bord

Af oksyderet sølv hvor bordpladen kan slås ned.

På pladen er fugle, figurer og masker i renæssancestil udført i drevent arbejde.

Foden har form som et siv, forneden kong Frederik 7.’s monogram samt figurer, fugle, fuglerede, muldvarp med mere.

Bordet, der er signeret ”Rudolphi, orfévre bijoutier, joaillier de S.M. le Roi de Danemarck, Rue Tronchet 3 á Paris” er udført af den danskfødte pariserguldsmed J.F.Rudolphi  ca. 1850. 

Bordet var i 1852 udlånt af kongen til fremvisning på industriudstillingen på Christiansborg Ridebane.